Hvorfor kursus?
Al erfaring viser, at det giver enormt udbytte at tage de vigtige skridt i fællesskab,
når livet som ung driller eller gør ondt.


Den individuelle rådgivning og terapi er god og nødvendig i mange sammenhænge, men der
sker noget helt andet og meget fantastisk, når man arbejder med sig selv i en gruppe og har de
andre deltagere som spejl og vidner.


I mødet med andre unge bliver du klar over, at du ikke er den eneste, der kæmper med at få livet til at
gå op. Du kan nemt bilde dig selv ind, at du er den eneste, der føler og tænker, som du gør. At alle andre
har styr på deres liv, mens du selv vakler. At din usikkerhed og kamp for at forstå egne følelser – og ikke
mindst din angst for at blive gennemskuet – er noget, der kun gælder for dig.


På kurset finder du ud af, at du bestemt ikke er den eneste, der føler og tænker, som du gør. Du oplever at
blive del af et fortroligt og nærværende fællesskab. Du mærker, hvordan det er at ’være inde’ og ikke ’udenfor’.
Sammen styrker I hinanden, og du får øjnene op for dine egne ressourcer
og finder modet til at tage de næste vigtige skridt i dit liv.
”Ville du anbefale kurset
til elever på andre efter-
skoler?
JA! Det er virkeligt super
godt”

                     Rikke, 16 år
UNG KURS   |   ANNI BREJNHOLT   |   MOSEGYDEN 1   |   5683 HAARBY   |   MOBIL 28 49 26 11   |   info@ungkurs.dk